14 november 2008

Mirepoix

Ja, men skal jo lære så længe man har lever. Forleden lærte jeg at kombinationen af hakkede løg, gulerødder og bladselleri (i vægtforholdet 2:1:1) kaldes mirepoix. Mirepoix er jo grundlaget for en masse supper og fond'er og jeg har da brugt det rigtig mange gange når jeg skal lave risotto.

Både løg og gulerødder holder sig jo nemt i lang tid, men bladselleri går nemt hen og bliver gullig og slatten. Den nemmeste måde at undgå det på er at pakke bladsellerien tæt i plastikposer. Jeg smider som regel en pose om bunden, en om toppen, så en tyk elastik rundt om midten hvor de to poser overlapper og ind i køleskabet med den. På den måde holder bladsellerien sig frisk og sprød i uhyggelig lang tid - flere måneder!

0 kommentarer: